Nordic Booster Board

Har din virksomhed et produkt inden for digital sundhed og velfærdsteknologi? Og har du allerede godt fat i hjemmemarkedet? Er næste skridt de nordiske markeder og savner du sparring på, hvordan du kan gribe det an? Så er Nordic Booster Board din chance.

Tilmeld dig og få lov at pitche foran et panel af eksperter, der står klar til at give feedback på både dit produkt og dine planer om at ekspandere til de nordiske lande, hvad enten det drejer sig om salg til kommuner, salg til hospitaler eller B2B. Booster Boards er virtuelle og nemme for dig at deltage i.

Det første skridt
De nordiske lande er langt fremme med digitale og teknologiske sundhedsløsninger og blandt de første i verden, som for alvor har taget sundheds- og velfærdsteknologi i brug. For mange danske virksomheder er de nordiske lande et strategisk fokuspunkt.

  • Men hvordan tager man det første skridt til at komme ind på det norske marked?
  • Hvad skal man være særligt opmærksom på, når man vil ekspandere til for eksempel Finland?
  • Og hvilke adgangsstrategier er der på det på det svenske velfærdsteknologiske marked?

Pitch dit produkt for eksperter
Spørgsmål som disse og mange andre kan du få svar på ved at deltage i Booster Board; en virtuel platform, hvor du sammen med 3-5 andre virksomheder får mulighed for at pitche dit produkt foran et ekspertpanel fra enten Finland, Norge eller Sverige. I panelet sidder der en række eksperter, som giver dig feedback på dit pitch og svar på dine spørgsmål. Hvert panel består af eksperter fra for eksempel en kommune, et hospital, en klynge (netværk), en videninstitution og en virksomhed.

Det er kun eksperterne og de 3-5 virksomheder, der deltager i Booster Board.

Som deltager forventes du:

  • At forberede og indsende en produktpræsentation eller video senest en uge før Booster Board
  • At observere de andre virksomheder der deltager i Boosterboardet
  • – og at give feedback på et lukket møde kun for virksomhederne – afholdes umiddelbart efter Booster Board

Booster Boards for danske virksomheder:

  • Finnish-Danish Booster Board, 28. januar 2021, klokken 9:00 – 11:00
    Finsk ekspertpanel og danske virksomheder
  • Norwegian-Danish Booster Board, 2. februar 2021, klokken 9:00-11:00
    Norsk ekspertpanel og danske virksomheder
  • Swedish-Danish Booster Board, 4. februar 2021, klokken 9:00-11:00
    Svensk ekspertpanel og danske virksomheder

En stor undersøgelse viser behovet
Welfare Tech har i samarbejde med Life Science Innovation North Denmark, Copenhagen Healthtech Cluster og MedTech Innovation Consortium spurgt sundhed og velfærdsteknologiske aktører, hvad de efterspørger af en national klynge for Life Science og velfærdsteknologi. Analysen er klar. Internationalisering træder frem. Dette uddybes i en nylig medlemsundersøgelse blandt Welfare Techs medlemmer, hvor eksport til Norden var en prioritet for 44 procent af virksomhederne.

Booster Board arrangeres af de fire danske klyngeorganisationer i samarbejde med de nordiske klyngeorganisationer Norwegian Smart Care Cluster, Business Region Gothenburg og Oulu Health, som Welfare Tech, siden 2015, har opbygget et tæt samarbejde under navnet NorCare.

januar 20 @ 09:00 — februar 16 @ 11:00
09:00 — 11:00

Online

Karen Lindegaard – Seniorkonsulent Welfare Tech – +45 24611931 – karli@welfaretech.dk