Danish Healthtech er medfinansieret af Uddannelses- og Forsknings-ministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Webinar: Økosystemet i Boston: digital sundhed

Deltag i innovationsforløbet rettet mod det amerikanske sundhedssystem og bliv klogere på, om I er klar til at samarbejde med det amerikanske sundhedsvæsen. Forløbet er både relevant for dig, der kommer fra en privat virksomhed, videninstitution, kommune eller region. Dette webinar zoomer ind på økosystemet i Boston og afholdes den 24. juni kl. 15-16. 

Forløbet er faciliteret i samarbejde med Innovation Center Denmark Boston og består af tre trin. Indledningsvis er der tre webinarer, der zoomer ind på det amerikanske sundhedssystem. Til at starte med får du et overblik over det amerikanske sundhedssystem, dernæst det unikke økosystem i Boston og til sidst dig i Boston USA. Her får du gode råd til, hvordan du pitcher dit projekt i USA. Vi anbefaler, at du deltager i alle aktiviteterne, men du tilmelder dig dem enkeltvis.

Tilmeld dig andet webinar og bliv klogere på det unikke økosystem i Boston inden for Life Science. Du vil få indsigt i markedet inden for sundhed samt de forskningscentre og medicinske centre Boston huser. Webinariet vil også komme omkring de særlige kapitalinvestering i digital sundhed, man ser i Boston. Afslutningsvis vil du få indblik i, hvordan det offentlige og private samarbejde til fremme af digital sundhed fungerer.

Som deltager vil du udvide dit netværk i Boston. En af de byer i USA, der er førende inden for den digitale sundhedsindustri. Staten Massachusetts, hvor Boston ligger, har mere end 80 hospitaler og 15.000 læger. Alene i 2018 blev der rejst 4,8 mia. USD af Life Science virksomheder. Boston er altså et af de helt rigtige steder at starte, hvis du leder efter inspiration eller vil starte et samarbejdsprojekt op med USA.

Det er min forventning, at en virksomhed, der har gennemført tretrinsraketten og modtaget sparring fra en amerikansk specialist, har en klar viden om, hvilken dør de skal benytte, når de skal ind på det amerikanske sundhedsmarked. Og dertil får de også konkrete kontakter i hånden, som sikrer, at det næste skridt bliver i den rigtige retning, siger Karen Lindegaard, seniorkonsulent i Welfare Tech.

Program 

15:00: Boston and the state of Massachusetts

15:10: The Life Science Ecosystem – Industry – Medical Centers – Research Centers

15:25: Capital Investment in the Digital Health

15:40: Public / Private collaboration to foster Digital health

16:00: End

Alex Blanchot, ansvarlig for innovation hos Innovation Center Denmark, vil tage dig igennem webinariet. Han arbejder for at fremme både erhvervs- og videnssamarbejde mellem Danmark og USA inden for Life Science og sundhed. Han har desuden læst farmaci på University of Paris og drager fordel af sin erfaring og sit kendskab til hospitalsbranchen og pharma selskaber, som han tidligere har arbejdet for.

Torben Orla Nielsen, der også arbejder ved Innovation Center of Denmark i Boston, gæster webinariet. Han har haft en lang karriere inden for forretningsudvikling på DTU og har en kandidatgrad i økonomi fra Københavns Universitet.

Download præsentationen:Webinar 2_Økosystemet i Boston

Læs mere om de kommende aktiviteter:

Trin 1: Webinarer x 3

  1. webinar: Det amerikanske sundhedssystem – onsdag d. 17. juni, kl. 16-17
  2. webinar: Økosystemet i Boston (digital sundhed) – onsdag d. 24. juni, kl. 15-16
  3. webinar: Dig i Boston: sådan pitcher du i USA – onsdag d. 1. juli, kl. 14-15

Trin 2: Individuel sparring session
Om du kommer fra en privat virksomhed, videninstitution, kommune eller region får du den enestående mulighed at deltage i en individuel samtale med Alex Blanchot, ansvarlig for innovation hos Innovation Center Denmark.

Kommer du fra en privat virksomhed vil du tilegne dig dyb markedsindsigt og få mulighed for at diskutere dine potentielle muligheder og udfordringer.

Som aktør fra videninstitution får du mulighed for at drøfte mulige samarbejdsprojekter. Og er du sundhedsfaglig eller arbejder med udvikling og innovation i en kommune eller region, kan du drøfte meningsfuld videndeling og netværk.

I løbet af samtalen vil I sammen afklare, hvorvidt en tur til Boston er meningsfuldt for dig og din organisation netop nu. Samtalen vil ligeledes være en mulighed for at præge det endelig program i Boston, der tager afsæt i de deltagende aktører.

De individuelle samtaler vil ligge fra d. 23. juni til d. 27. juni. Følg med her på siden for mere information.

Trin 3: Fire-dages innovations camp I Boston
Innovationsbesøget i Boston vil blive planlagt efterhånden, som vi bliver klogere på, hvad det er, I som deltagere eftersøger. Det er altså en fordel at være med i de forudgående aktiviteter, og på den måde få lov at præge det endelig program i Boston.

Det er ligger dog fast, at der både vil være besøg og vidensudveksling hos sundhedsudbydere, eksperter, offentlig og private.

For at deltage på turen skal du enten være medlem af Welfare Tech eller være en del af det danske marked (gælder nordiske virksomheder).

Turen til Boston vil ligge i oktober 2020. Prisen er 5.000 kr. pr. virksomhed. Man betaler selv for rejseomkostninger og forplejning.

Kontakt: Julie Justi Andreasen, Danish Healthtech, juja@welfaretech.dk

juni 24 @ 15:00
15:00 — 16:00

Go-to-Webinar

Karen Lindegaard – Seniorkonsulent Welfare Tech – +45 24611931 – karli@welfaretech.dk

Se webinar 2

Luk menu
Tilmeld dig vores

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få udvalgte nyheder og invitationer fra Danish Healthtech direkte i din indbakke.