Danish Healthtech er medfinansieret af Uddannelses- og Forsknings-ministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Velfærdens Innovationsdag

Mandag Morgen og Altinget inviterer igen til Danmarks største og mest ambitiøse konference i velfærdens tegn. Welfare Tech og Danish Healthtech er partnere på konferencen og står for et samlet standområde og for en temasession.

Få all inclusive-stand og synlighed

På 60 m2 fællesstand vil Welfare Tech og Danish Healthtech skabe synlighed for virksomhederne i vores netværk. 10 virksomheder kan hver booke 6 kvm af det fælles standområde, hvor vi har sørget for opsætning, bagvæg, gulvtæppe, lys, el og et højt cafébord.

Du og din virksomhed vil indgå i en spændende dag, hvor alt det praktiske er klaret, så du blot skal koncentrere dig om at møde nye mulige samarbejdspartnere og kunder, dele og få ny viden, og så kan du samle inspiration til at finde spændende løsninger sammen med store og små virksomheder.

I 2020 er tilbuddet endnu mere simpelt end nogensinde før. Vi tilbyder et udstillingsområde, hvor I blot møder op om morgenen og går hjem, når messen lukker – altså ingen opsætning og oprydning.

Det praktiske

  • Welfare Tech og Danish Healthtech er vært på et samlet standområde.
  • Standen får plads til 10 cafeborde, som Welfare Techs medlemmer kan booke.
  • Vi sørger for en ’all Inclusive’-stand med opsætning, bagvæg, gulvtæppe, borde, lys, el og cafebord.
  • Virksomhederne sørger selv for evt. roll up og/eller produkt til standen.
  • Pris for 6 m2 all inclusive-stand er 10.000 kr.

Book din stand i Welfare Tech og Danish Healthtech fællesområde hos Katrine Hoffmann Andersen, seniorkonsulent, Mandag Morgen, mail: kha@mm.dk

Temasession: Kunstig intelligens giver mere nærhed i sundhedssektoren

Til at svare på, hvordan det giver mere nærhed, har vi inviteret en række debatdeltagere, som fra hver deres sektorvinkel vil dele erfaringer, cases og viden om, hvordan kunstig intelligens bringes ind i nærhedsreformen. Kom og hør Welfare Tech og Danish Healthtechs indspark på Velfærdens Innovationsdag kl. 11:15 til 12:30.

Hør blandt andre:

  • Jacob Høy Berthelsen, direktør i Enversion, der bl.a arbejder med data om årsager til uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser.
  • Henriette Raaschou, projektleder, Innovationsenheden, Herlev Hospital. Hun arbejder for at skabe nærhed i patientrejsen via kunstig intelligens.  
  • Christian Graversen, Country Manager Digital, Siemens Healthineers. Han bruger eks. data til at sikre hurtigere procedurer for at frigive personale til den nære patientkontakt.
  • Kenneth Forsstrøm Jensen, Roche Pharmaceuticals – om forbedret kommunal sundhed ved brug af kunstig intelligens i kommunerne.

Få billige billetter med Welfare Tech

Medlemmer hos Welfare Tech kan få 25 procent rabat på billetten til Velfærdens Innovationsdag – kontakt konsulent Randi Villebro.

 

Aktiviteterne er medfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling gennem Danish Healthtech.

Foto: Af Ard Jongsma, fra WHINN 2019.

februar 27 @ 08:30
08:30 — 18:00

Øksnehallen – Halmtorvet 11 – 1700 København V

Randi Villebro – Welfare Tech – ravi@welfaretech.dk – +4593202520

Læs mere om Velfærdens Innovationsdag

Luk menu
Tilmeld dig vores

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få udvalgte nyheder og invitationer fra Danish Healthtech direkte i din indbakke.