Danish Healthtech er medfinansieret af Uddannelses- og Forsknings-ministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Webinar: Dig i Boston: sådan pitcher du i USA

Du har nu mulighed for at være med i et faciliteret innovationsforløb om det amerikanske sundhedssystem.  Dette er tredje og sidste webinar om det amerikanske sundhedssystem, hvor der zoomes ind på dig i USA. Det afholdes den 1. juli kl. 14-15. 

Søger du inspiration? Eller en samarbejdspartner? En aftager af dit projekt? Og er du i tvivl om, hvorvidt det amerikanske sundhedsvæsen er det rette sted at lede? Bliv klogere, ved at deltage i et uforpligtende innovationsforløb, hvor du får sparring på lige præcis det tema, du arbejder med. Forløbet er både relevant for dig, der kommer fra en privat virksomhed, videninstitution, kommune eller region. Vi anbefaler, at du deltager i alle aktiviteterne, men du tilmelder dig dem enkeltvis.

Tilmeld dig tredje og sidste webinar om det amerikanske sundhedsvæsen. På dette webinar vil vi stille skarpt på dig i Boston. Hvilke kulturelle forskelle skal du være opmærksom på, og hvad kan du gøre for at imødekomme det bedst muligt. Hvilke værditilbud skal du slå på, når du snakker med en læge, en forsker eller en afdelingsleder i Boston? Tilmeld dig bliv mester i at pitche i USA.

Som deltager vil du udvide dit netværk i Boston. En af de byer i USA, der er førende inden for den digitale sundhedsindustri. Staten Massachusetts, hvor Boston ligger, har mere end 80 hospitaler og 15.000 læger. Alene i 2018 blev der rejst 4,8 mia. USD af Life Science virksomheder. Boston er altså et af de helt rigtige steder at starte, hvis du ønsker at komme ind på det amerikanske marked.

Det er min forventning, at en virksomhed, der har gennemført tretrinsraketten og modtaget sparring fra en amerikansk specialist, har en klar viden om, hvilken dør de skal benytte, når de skal ind på det amerikanske sundhedsmarked. Og dertil får de også konkrete kontakter i hånden, som sikrer, at det næste skridt bliver i den rigtige retning, siger Karen Lindegaard, seniorkonsulent i Welfare Tech.

Program

14:00: En situation, en pitch

14:20: Hvordan dit værdiforslag afhænger af din samtalepartner

14:40: Kulturelle forskelle og tips til netværk

15:00: Slut

Alex Blanchot, ansvarlig for innovation hos Innovation Center Denmark, vil tage dig igennem webinariet. Han arbejder for at fremme både erhvervs- og videnssamarbejde mellem Danmark og USA inden for Life Science og sundhed. Han har desuden læst farmaci på University of Paris og drager fordel af sin erfaring og sit kendskab til hospitalsbranchen og pharma selskaber, som han tidligere har arbejdet for.

Download præsentationen: Webinar 3_How to pitch your project in Boston

Læs mere om de kommende aktiviteter:

Trin 1: Webinarer x 3

  1. webinar: Det amerikanske sundhedssystem – onsdag d. 17. juni, kl. 16-17
  2. webinar: Økosystemet i Boston (digital sundhed) – onsdag d. 24. juni, kl. 15-16
  3. webinar: Dig i Boston: sådan pitcher du i USA – onsdag d. 1. juli, kl. 14-15

Trin 2: Individuel sparring session
Om du kommer fra en privat virksomhed, videninstitution, kommune eller region får du den enestående mulighed at deltage i en individuel samtale med Alex Blanchot, ansvarlig for innovation hos Innovation Center Denmark.

Kommer du fra en privat virksomhed vil du tilegne dig dyb markedsindsigt og få mulighed for at diskutere dine potentielle muligheder og udfordringer.

Som aktør fra videninstitution får du mulighed for at drøfte mulige samarbejdsprojekter. Og er du sundhedsfaglig eller arbejder med udvikling og innovation i en kommune eller region, kan du drøfte meningsfuld videndeling og netværk.

I løbet af samtalen vil I sammen afklare, hvorvidt en tur til Boston er meningsfuldt for dig og din organisation netop nu. Samtalen vil ligeledes være en mulighed for at præge det endelig program i Boston, der tager afsæt i de deltagende aktører.

De individuelle samtaler vil afholdes hver onsdag i juli og august. Følg med her på siden for mere information.

Trin 3: Fire-dages innovations camp I Boston
Innovationsbesøget i Boston vil blive planlagt efterhånden, som vi bliver klogere på, hvad det er, I som deltagere eftersøger. Det er altså en fordel at være med i de forudgående aktiviteter, og på den måde få lov at præge det endelig program i Boston.

Det er ligger dog fast, at der både vil være besøg og vidensudveksling hos sundhedsudbydere, eksperter, offentlig og private.

For at deltage på turen skal du enten være medlem af Welfare Tech eller være en del af det danske marked (gælder nordiske virksomheder).

Turen til Boston vil ligge i oktober 2020.

Kontakt: Julie Justi Andreasen, Danish Healthtech, juja@welfaretech.dk

juli 1 @ 14:00
14:00 — 15:00

Webinar

Karen Lindegaard – Senior Consultant Welfare Tech – +45 24611931 – karli@welfaretech.dk

Tilmelding

Luk menu
Tilmeld dig vores

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få udvalgte nyheder og invitationer fra Danish Healthtech direkte i din indbakke.