Samarbejdsprojekter

Innovationsnetværket Danish Healthtech er projektejer af samarbejdsprojekter,
som styrker virksomheders samspil og videnudveksling med universiteter og GTS’er. 

Danish Healthtechs samarbejdsprojekter er en vigtig kilde til at styrke virksomheders innovationskræft og vækstpotentiale. 

Her på siden beskriver vi nogle af vores samarbejdsmuligheder inden for temaerne:

  • Bedre og billigere forebyggelse, diagnostik og behandling
  • Borgernært og teknologiunderstøttet sundhedsvæsen
  • Fysisk og mental sundhed
  • Personlig behandling med fokus på sundhedsteknologisk udstyr

I samarbejdsprojekterne indgår de involverede parter en skriftlig aftale om indhold, forventninger til tidsforbrug samt forventet resultat. Det koster ikke virksomheder noget at deltage, ud over ens egen arbejdstid.

Følgende krav har været gældende for samarbejdsprojekterne:

  • Projekterne skulle have deltagelse af mindst to private virksomheder (gerne flere, der er uafhængige af hinanden) og mindst én videninstitution.
  • Projekterne skulle relatere sig til innovationsnetværkets faglige fokusområder og bidrage til at opfylde netværkets mål.
  • Projekterne skulle med udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov understøtte formidling og nyttiggørelse af videninstitutionernes viden og kompetencer samt parternes fælles udvikling af ny viden.

Hvis du har spørgsmål til et af projekterne, er du velkommen til at skrive til kontakt@danishhealthtech.dk

Aktuelle og afsluttede samarbejdsprojekter

[Afsluttet] Forebyggelse af ankelskader

[Afsluttet] Product Compliance i den tidlige innovationsfase

Ankelskader er den hyppigste idrætsskade og udgør op mod 30% af alle idrætsrelaterede skader. Folk, der rammes, oplever næsten 5 gange så stor risiko for fremtidige skader, hvilket medfører en øget risiko for at udvikle kroniske tilstande som ankelinstabilitet og slidgigt.

Disse følgeskader kan resultere i tab af livskvalitet og har store omkostninger for samfundet i forbindelse med udgifter til diagnosticering, behandling og tabt arbejdskraft. Landspatientregistret registrerer mere end 40.000 skadestuehenvendelser årligt relateret til ankelskader, og det estimeres, at disse skader udgør en økonomisk samfundsbyrde på over 500 millioner kroner.

Læs mere om Spraino.

Prototype-udvikling af nyt produkt, der kan forebygge ankelskader bredt i indendørs idræt og bruges i alle indendørs sportsgrene. Fremtidigt vil denne viden og indsigt kunne lede til udvikling af sko med implementeret Spraino-teknologi, der kan forebygge ankelskader effektivt. Afsøge innovationspotentialet af SHFT indenfor ska- deforebyggelse. 

Projektet vil lede til en mere omfangsrig ansøgning til Eurostars med det mål at opnå et udvidet samarbejde med førende internationale forsknings- institutioner indenfor idrætsmedicin, biomekanik og tribologi: Institute of Biomechanics and Orthopaedics, German Sport University Cologne, Cologne, Germany Peter Grünberg Institut (PGI), Forschungszentrum Jülich GmbH, Jülich, Germany.

August 2019 – december 2020

Mere information følger, når projektet igangsættes.

Danmark Tekniske Universitet, Trine Middelbo, tmiso@dtu.dk

AAU og DTU MEK.

DIF, DGI, Institute of Biomechanics and Orthopaedics, German Sport University Cologne.

Private virksomheder.

Formålet med projektet er at udvikle og afprøve metoder til inkorporering af forberedende produkt godkendelse i den tidlige innovative fase af medico projekter.
For mange SMV’ere er compliance-landskabet en stor mundfuld, som oftest først bliver prioriteret i slutningen af udviklingsforløbet, hvor design iterationer er kostbare og forsinker markedsføring. De regulatoriske krav kan med fordel tænkes ind allerede i de tidlige faser af produktudviklingen, hvor design, service, koncept, komponentvalg, (trådløs) kommunikation osv. ikke er endelig fastlagt.

Ved at udvikle generiske metoder til tidlig inkorporering af regulatoriske forhold sænkes barrieren for korrekt og kosteffektiv markedsadgang for nyt medicinsk udstyr for danske SMV’ere.

Projektet har til formål at udvikle metoder som understøtter virksomheder i at inkorporere tiltage for produktgodkendelse i projekters tidlige faser. Samarbejdsvirksomheder får direkte udbytte af deltagelse i projektet, og virksomheder i målgruppen får en forståelse for behov og muligheder for at trække på de udviklede metoder.

Juli 2019 – december 2019

Deltagelse i samarbejdsprojektet er relevant for virksomheder, der fx arbejder med elektroniske løsninger i sundhedsvæsenet eller vil introducere disse. Deltag d. 8. oktober og hør mere. 

Force Technology, Morten Kjær Johansen, seniorspecialist, mkjo@force.dk

Private virksomheder.

[Afsluttet] Lighed i sundhedstilbud gennem nyskabende teknologi

[Afsluttet] Udvikling og afprøvning af apparat
til måling af hyperaktivitet i centralnervesystem hos kroniske smertepatienter

Projekt har til formål at udvikle ny teknologi, som understøtter lighed i sundhedstilbud, til fordel for de dårligst stillede borgere og de innovative virksomheder, der søger dette potentielt store marked.

Innovative sundhedsteknologier har potentialet til at forbedre folkesundheden for alle. Vi har imidlertid tendens til at designe systemer til mennesker som os – de privilegerede. Morbiditetsraterne er højere blandt lavindkomstgrupper og ikke-uddannede.

Dette projekt vil foreslå innovative e-sundhedsteknologiløsninger, som understøtter lighed i sundhedstilbud – dvs. tilvejebringelse af teknologi og tjenester rettet mod dårligt stillede borgere.

Projektet er bygget op omkring problemstillingen; børn af sårbare familier indlægges oftere end børn af ikke sårbare familier.

Fokus er på at afdække, hvordan teknologi kan forebygge indlæggelser af 0-2-årige børn af sårbare familier.

Herunder er der fokus på at identificere målgruppen og afdækning af dennes problemstillinger.

Januar 2019 – december 2019

Resultater og samarbejdspartnere fra dette projekt overføres til projektet ”Digital Sundhedsteknologi til støtte for sundhedsplejen i arbejdet med sårbare familier”.

Svendborg Kommune, Center for Innovative Medical Technology ved Odense Universitetshospital og private virksomheder.

20% af verdens befolkning har kroniske smerter, og centralnervesystemet kan blive hyperaktivt ved længerevarende smerte. Flere studier har vist, at graden af hyperaktivitet er forbundet med f.eks. risikoen for kroniske smerter efter operation eller den manglende analgesiske effekt af farmakologiske behandlinger. Igennem forskningen er der udviklet mange metoder til at måle hyperaktivitet i centralnervesystemet, men generelt set er disse langsommelige (60-90 minutter), økonomisk tunge og kræver meget forskelligt udstyr, hvorfor dette ikke er egnet til klinisk praksis.

Projektet ønsker at udvikle et apparat til at undersøge hyperaktivitet i centralnervesystemet. Apparatet vil blive testet i et Good Clinical Practice (GCP)-kontrolleret forsøg med et lægemiddel, som targeterer hyperaktivitet i centralnervesystemet, hvorefter det undersøges, om graden af hyperaktivitet er sammenhængende med graden af den analgesiske effekt. Projektet vil således modne teknologien samt skabe resultater for behandling af det hyperaktive centralnervesystem.

Opbygget kompetencer i virksomhederne, hvilket på sigt kan medføre markedsføring af produkt. Grobund for konceptet ”personalized pain medicine”, hvis hyperaktivitet i centralnervesystemet kan behandles, og lede til en potentiel analgesisk effekt.

Januar 2019 – december 2020

Der er indgået en forpligtende samarbejdsaftale mellem de deltagende forskere og virksomheder. Projektets resultater vil blive formidlet til en bredere kreds af virksomheder via videnskabelige artikler, Medico Bazar 2020, omtale på hjemmesider og i nyhedsbreve, på workshop og videnskabelige konferencer.

Aalborg Universitets projektleder: Charlotte Villadsen, cvi@hst.aau.dk

Aalborg Universitet, Center of Excellence for Osteoarthritis v. Aalborg Universitetshospital. Private virksomheder. 

[Afsluttet] Estimering af kardiovaskulær sundhed ved hjælp af seismo-kardiografi

[Afsluttet] Udvikling og fremstilling af implantater og skrueudstyr til operationer

Kardiovaskulær sygdom er årsag til tidlig død og en væsentlig årsag til sygelighed og nedsat livskvalitet. Samtidig er det et område, som belaster de samfundsmæssige udgifter til sundhedssektoren. Der foreligger betydelig videnskabelig dokumentation for, at modifikation af visse risikofaktorer nedsætter både dødelighed og sygelighed for personer med såvel som uden diagnosticeret kardiovaskulær sygdom. En forbedret risikoprofil og forebyggelse vil kunne nedsætte dødeligheden og forbedre behandlingen.

Formålet med projektet er at udvikle og teste en robust metode til fuldautomatisk at kvantificere SCG‐signalet og derfra beregne risikoen for kardiovaskulær sygdom. Metoden skal anvendes på patienter med mistanke om hjertesvigt, samt anvendes til at forudsige risikoprofilen hos raske borgere, f.eks. via en APP, som kan anvendes på smartphones, så det bliver muligt for den enkelte borger at risikovurdere hjemmefra. Derudover vil de deltagende virksomheder opbygge viden og kompetencer til at anvende avanceret risikoestimering baseret på signalbehandling.

Januar 2019 – april 2020

Der er indgået en forpligtende samarbejdsaftale mellem de deltagende forskere og virksomheder. Projektets resultater vil blive formidlet til en bredere kreds af virksomheder via Medico Bazar 2020, omtale på hjemmesider og i nyhedsbreve, på videnskabelige konferencer og hvis muligt på Godmorgen Danmark.

Aalborg Universitets projektleder: Charlotte Villadsen cvi@hst.aau.dk

Aalborg Universitet, Aalborg Universitetshospital og private virksomheder.

Projektet skal modne 3d print teknologien samt de efterfølgende overfladebehandlingsprocesser som er krævet i forbindelse med blivende implantater. Projektet har fokus på 3D print i metal.

Opbygget kompetencer i virksomhederne, hvilket på sigt kan medføre markedsføring af serviceydelser inden for personlig tilpassede implantater.

Januar 2020 – december 2020

Der indgåes en forpligtende samarbejdsaftale mellem de deltagende parter. Projektets resultater vil blive formidlet til en bredere kreds af virksomheder via videnskabelige artikler, Medico Bazar 2020, omtale på hjemmesider og i nyhedsbreve, på workshop og videnskabelige konferencer.

Sektionsleder på Teknologisk Institut, Mads Østergaard mao@teknologisk.dk

Teknologisk institut, Pers Group, Sancon, Aarhus Universitets Hospital, Esbjerg Sygehus

[Afsluttet] Udvikling af workflow i forbindelse med patientspecifikke 3D-printede implantater

[Afsluttet] Kravspecifikationer til døgnrytmebelysning

Når der skal bruges patientspecifikke 3D-printede implantater i forbindelse med behandling af kræft, skal implantaterne bestilles i udlandet, hvor der der er ofte en leveringstid på mellem 6-8 uger. Det gør, at behandlingsgarantien på op til 4 uger ikke kan overholdes. 

Det er i Danmark muligt at 3D-printe i materialer, der er godkendt til implantater – dog findes der ikke en samlet proces for, hvordan det skal udføres; fra CT/MR scan på hospitalet til CAD-design og til sidst 3D-print og efter arbejdning implantatet.

Projektet har til formål at skabe rammen, hvori workflowet er defineret, således det er muligt at applikere ud til andre produktionsvirksomheder.

Hovedudbyttet er at skabe et workflow chart for 3D-printede patientspecifikke implantater, hvor alle processer er definerede med krav og specifikationer – fra CT/MR-scan til det færdige, efterbearbejdede 3D-printede implantat.

Workflowet skal være overførbart til andre hospitaler, produktions- og bearbejdsningscentre.  

Derudover opbygges der viden om de nødvendige efterfølgende bearbejdsningsprocesser for at opfylde krav til implantaterne og viden om processen med at omdanne CT/MR scandata til producerbare CAD-filer.

Det endelige resultat er øget kvalitet inden for kirurgiske operationer, kortere operationer og hurtigere bedring for patienterne.

Januar 2019 – december 2019

Projektet er afsluttet og der er derfor ikke længere mulighed for samarbejde.

Teknologisk Institut

Lead: Teknologisk institut

Sancon, Pers Kemi, Aarhus Universitets Hospital

Ny forskning viser, at belysning har stor betydning for både dyr og menneskers helbred. Projektet søger at udvide forståelsen af, hvordan lys påvirker døgnrytmen, herunder søvnkvalitet, kognitiv ydeevne samt medicinering.

Endvidere vil projektet formidle et helt nyt aspekt af døgnrytmebelysning som skyldes, at langt de fleste døgnrytmebelysningssystemer udsender “flicker” som kan have både positiv og negative effekter på mennesker. Moduleret lys med flicker har vist sig at udløse stærke døgnrytmereaktioner ved specifikke lysfrekvenser samt at fremme forbedrede kognitive egenskaber hos mennesker, særligt ved behandling af Alzherimers patienter. 

Arbejdet vil endvidere føre til udvikling af en ny optisk sensor, der kan teste om døgnrytmebelysningen udsender de rigtige lysfrekvenser og intensitetsniveauer, som kræves for at have den ønskede effekt.

Projektet har til formål, at sikre at den nyeste forskning benyttes til at lave døgnrytmebelysning, som efterfølgende kan blive anvendt på offentlige institutioner, hospitaler og plejehjem. 

Formålet med projektet er at lave kravspecifikationer til kunstbelysning som sikrer, at lyset understøtter menneskers døgnrytme således, at man får bedre søvn samt en belysning om dagen.

Januar 2020 – december 2020

Projektet er afsluttet og der er derfor ikke længere mulighed for samarbejde.

DTU

Lead: DTU

Acutune ApS, Lightcare A/S