Danish Healthtech er medfinansieret af Uddannelses- og Forsknings-ministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Intelligent træning ved hjælp af robotter har enormt potentiale

WHINN 2019

På Syddansk Universitet forskes der i robottræning, hvor teknologi kombineres med fysioterapi. Teknologien ser meget lovende ud, og nu skal løsningerne udbredes i sundhedsvæsnet via en udvidet satsning på robottræning på SDU.

RoboTrainer er et intelligent genoptræningssystem udviklet af SDU. For en mekaniker er RoboTrainer blot en simpel mekanisk motor, og en fysioterapeut vil nok synes, at RoboTrainers øvelser er helt basale genoptræningsøvelser. Men når man kombinerer mekanikerens og fysioterapeutens kompetencer, får man pludselig en innovativ robotløsning. RoboTrainer har allerede skabt fremragende resultater inden for genoptræning, og en klinik for robotræning er på vej på Syddansk Universitet.

Anders Stengaard Sørensen, der har designet uddannelsen inden for velfærdsteknologi på SDU, står bag RoboTrainer og det kommende robottræningscenter.

Der findes allerede flere spændende løsninger på markedet, hvor robotteknologi kombineres med fysioterapi. Vi arbejder for at udvikle flere fleksible løsninger, og potentialet er enormt, mener Anders Stengaard Sørensen.

Han holdt oplæg om projektet på WHINN Bits and Beers i Odense, arrangeret af Danish Healthtech.

Teknologi giver nye træningsmuligheder
SDU beskriver selv begrebet RoBody som en ny tilgang til kropslig interaktion mellem robot og menneske. Metoden er udviklet tværfagligt i samarbejde mellem SDU’s Humaniore og Ingeniørvidenskab. RoBody bruges i arbejdet med at forbedre træningsrobotter – blandt andet RoboTrainer – til fysisk træning.

Al fysisk træning er afhængig af menneskets fysiske interageren med materielle genstande som jorden, håndvægte, fjedre eller træningsmaskiner. Teknologi giver os nu mulighed for at styre og variere eksisterende træningsudstyr. Vores mål er at skabe en teknologi, der påvirker brugeren til at nå frem til specifikke bevægelsesmønstre, forklarer Anders Stengaard Sørensen.

Basalt set består RoboTrainer af en snor, som man trækker i og slipper. Modstandskraften i snoren reguleres af en computer – og det er det, der er det væsentlige ved RoboTrainer.

Vi styrer energitilførslen til snoren, og derved kan vi påvirke den oplevelse, brugeren får. Vi kan tilpasse snorlængde, hastighed og kraft til brugeren, så vi kan styre, om brugeren føler, det er hårdt eller let. Hvis en bruger ikke har kræfter i den ene arm, kan vi simulere, at han eller hun alligevel trækker noget tungt, og det kan virke motiverende, forklarer Anders Stengaard Sørensen.

RoboTrainer kan desuden ændre trækket under træningen afhængig af brugeren. Hvis brugeren trækker hårdt, kan snoren strammes, og hvis brugeren trækker hurtigt, kan hastigheden ændres.

Samarbejde mellem humanister og teknikere
Robottræning er er godt eksempel på, hvad samarbejde mellem faggrupper som humanister og teknikere kan føre til.

Interaktionen mellem menneske og robot opstår altså som et samspil mellem robottens programmering og menneskets måde at agere og reagere på. Derfor er det meget vigtigt, at forskningen også omfatter humanistisk ekspertise i at studere og dokumentere menneskets rolle i interaktionen, forklarer Anders Stengaard Sørensen. Han uddyber:

Ved at bruge humanisternes metoder får vi en systematisk og objektiv metode til at beskrive det samspil, der opstår, og vi kan begynde at forstå robotprogrammeringens del af samspillet. Derved kan vi optimere robotprogrammerne til at lede interaktionen ind i bestemte bevægemønstre, der netop udgør den træning, som man ønsker at lave. Robotten bliver således ikke bare en træningsmaskine, men kan i en vis grad også fungere som en træningsekspert, der hjælper brugeren til at udføre træningen optimalt, fortæller Anders Stengaard Sørensen.

Velegnet til hjemmetræning
En af fordelene ved robottræneren er, at en stor del af et træningsforløb kan foregå hjemme hos brugeren, fordi RoboTrainer kan programmeres til det ønskede program.

Computeren kan indstilles til at øge belastningen eller gentagelserne, og fysioterapeuten kan følge træningen på distancen, fordi alle data lagres. Håbet er, at RoboTrainer kan blive en slags træningsmakker i hjemmet for brugeren, forklarer Anders Stengaard Sørensen.

Center for robottræning på vej
Der arbejdes netop nu på at oprette et decideret center for robottræning på SDU. Centeret skal udvikle robotræning via tværfaglige samarbejder mellem ingeniører og fysioterapeuter. Desuden håber Anders Stengaard Sørensen at udbrede metoden.

Der er betragtelige ressourcer at spare, hvis man kan implementere robottræning i sundhedssektoren. Bare det, at meget af træningen kan foregå hjemme, kan spare transporttid og frigive personaletimer. Desuden er der et væsentligt perspektiv i, at brugerne ikke behøver at se sig som syge. RoboTrainer kan implementeres i hjemmet ligesom en kondicykel, og kan bruges, når man har tid, forklarer Anders Stengaard Sørensen.

Han håber, at centret for robottræning får midler nok til at åbne i foråret 2020. Målet er, at 30 personer skal genoptrænes med robotter om året.

Læs mere om projektet RoboTrainer-One på SDU.

Af Lotte Overbjerg, journalist, Welfare Tech
Kontakt: Julie Justi Andreasen, Danish Healthtech, juja@welfaretech.dk
Foto: Ard Jongsma

Del gerne

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Luk menu
Tilmeld dig vores

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få udvalgte nyheder og invitationer fra Danish Healthtech direkte i din indbakke.