Danish Healthtech er medfinansieret af Uddannelses- og Forsknings-ministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Partnerkredsen rundt: MedTech Innovation Consortium

2019 12 10 Partnerkredsen rundt MTIC

I hvert nyhedsbrev kan du læse om en partner og blive klogere på, hvad de arbejder med og hvorfor de er med i Innovationsnetværket Danish Healthtech. Turen er nu kommet til MedTech Innovation Consortium (MTIC).

Hvem er I?
MTIC er et forpligtende samarbejde mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen, VIA University Collage og Aarhus Universitet (AU). Vi er et team, bestående af 11 medarbejdere, der skaber og faciliterer offentlige og private samarbejder på tværs af det private erhvervsliv, vidensinstitutioner, kommuner og hospitaler.

På hospitalerne sikrer vi pipelinen og samarbejdet på tværs af sektorerne med fokus på behov, innovation, innovationskultur og samarbejdet med virksomheder.

Sammen med kommunerne tager vi fat på den ressourcebesparende og komplekse del af velfærdsteknologien. Med fokus på samarbejdet på tværs skabes der bedre løsninger og services for borgerne.

Sammen med VIA og AU involverer vi forskning og de studerende i udviklingen af nye produkter og løsninger i tæt samarbejde med erhvervslivet.

Hvorfor er MTIC med i Innovationsnetværket Danish Healthtech?
Vi er med for at bidrage til at styrke det nationale samarbejde omkring udvikling og test af sundheds- og velfærdsteknologi og fremme samarbejdet mellem private virksomheder, kommuner, hospitaler og universiteter på tværs af landet.

Via Danish Healthtech koordinerer vi sammen med Welfare TechLifeScience InnovationCopenhagen Healthtech Cluster aktiviteter på tværs af landet og giver på den måde virksomheder lettere adgang til hele det danske sundhedsvæsen.

Samarbejdet omfatter desuden fem danske universiteter – samt GTS-institutterne FORCE Technology og Teknologisk Institut. Det sikrer, at virksomheder får adgang til den nyeste forskning og knowhow på området.

Hvilket projekt har MTIC i Innovationsnetværket Danish Healthtech?
I 2019 har vi (MTIC) sammen med Teknologisk Institut og Aarhus Universitet fokuseret på 3D-print i sundhedssektoren. Her har vi identificeret et emne, der har haft stor interesse hos både virksomheder, forskere og klinikere. Vi har i 2019 hovedsageligt arbejdet med emnet regionalt og kommer i 2020 til at arbejde mere på tværs af hele landet. Blandt andet holder vi sammen med Teknologisk Institut og Aarhus Universitet en heldagskonference om 3D-print i sundhedssektoren den 13. maj 2020.

I 2020 kommer vi også til at arbejde med diabetesområdet. Her skal vi se på teknologier til forebyggelse af type 2 diabetes sammen med Steno Diabetes Center Aarhus.

Er du interesseret i at høre mere om MTIC, vores projekter eller byde ind i det kommende arbejde om 3D-print eller diabetes, er du meget velkommen til at os.

Kontakt: Margit Kristensen, senior projektleder, mk@mtic.dk
Foto: MedTech Innovation Consortium

Del gerne

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Luk menu
Tilmeld dig vores

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få udvalgte nyheder og invitationer fra Danish Healthtech direkte i din indbakke.