Danish Healthtech er medfinansieret af Uddannelses- og Forsknings-ministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

WHINN Matchmaking – første (nemme) skridt til at møde din næste samarbejdspartner, leverandør eller kunde

Photo Credit - Ard Jongsma | WHINN

Skal du med på WHINN i år? Så husk OGSÅ at tilmelde dig WHINN Matchmaking, hvor du kan møde relevante personer fra virksomheder, videninstitutioner o.a. inden for den danske og internationale sundhedsbranche. Du får adgang til et værktøj, som gør det nemt at finde dit næste match!

WHINN Matchmaking er en fokuseret og effektiv mødeform, hvor du kan møde og skabe samarbejdsmuligheder med kommuner, virksomheder og organisationer. Du kan på forhånd planlægge møder med relevante personer. Hvem ved, måske din næste nye kunde eller samarbejdspartner?

Hvad har du fokus på i forhold til WHINN og Matchmaking?
Linette Fibiger Schamaitat, Product Manager hos KMD A/S, deltager på WHINN igen i år og håber at møde nogle nye spændende virksomheder:

– Det er vigtigt for mig, at min profil er klar og det er tydeligt, hvad det er jeg vil opnå og hvad jeg kan tilbyde til Matchmaking. Jeg har som hovedregel to ting, jeg primært fokuserer på. Den ene: at skabe opmærksomhed omkring vores partnerprogram og gøre andre virksomheder opmærksom på, at vi eksisterer. Den anden: at få mulighed for at komme i dialog med beslutningstagere på en uformel måde og fortælle om, hvem vi er og hvad vi tilbyder. Matchmaking er en god – og nemmere – mulighed for at sætte møder op med relevante personer og forberede din deltagelse på konferencen endnu mere. Det sparer både din – og andres tid.

– Jeg bruger WHINN-konferencen især til at holde øje med, hvilke leverandører der kommer og nye produkter. Og så tjekker jeg selvfølgelig i Matchmaking-værktøjet, om relevante personer er oprettet. Så kan vi nemt starte dialogen derfra.

Særlig opfordring til virksomheder og videninstitutioner
Det er innovationsnetværket Danish Healthtech og Welfare Tech, som står bag programmet til WHINN Matchmaking. Lene Vistisen, netværksleder i Danish Healthtech har i år en særlig opfordring til især virksomheder og videninstitutioner: 

– Vi oplever, at det kan være svært at skabe de rigtige kontakter og starte dialog mellem virksomheder og videninsitutioner. Hver især har de nogle gode muligheder for at skabe stærke partnerskaber. Virksomhederne kan med fordel bruge den seneste forskning som et stærkt grundlag til udvikling eller optimering af løsninger til sundhedssektoren. Og videninstitutionerne kan få sat deres forskning i spil og skabe nye projekter sammen med virksomhederne. Så derfor er det oplagt at tilmelde sig WHINN Matchmaking – og møde en ny relevant samarbejdspartner.

Hvad ser en videninstitution som særligt udbytte ved at interagere med især en privat virksomhed?

– Når universiteterne interagerer med private virksomheder, kan vi på Aalborg Universitet se en række udbytter. Forskningsresultater bliver omsat til produkter, idet forskningsbaseret viden skubbes ud i virksomhederne og dermed giver konkret impact på samfundet. Derudover giver sådan et samarbejde nye, unikke fundingmuligheder, idet mange fonde i dag primært understøtter offentligt/privat samarbejde”, siger Kristian Kjær Petersen, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.

 – Når videninstitutioner og private virksomheder samarbejder, supporterer virksomheden forskningen ved at indgå i forskningsbaseret udvikling af udstyr, som forskerne skal anvende, og som efterfølgende vender tilbage som en del af virksomhedernes produktudvikling. Det er en fordel for både universitetet og den private virksomhed, hvis arbejde ender med produkter, der kan kommercialiseres og som giver værdi i samfundet, siger Charlotte Villadsen, specialkonsulent ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet.

Opfordringen er hermed givet videre!

Sådan tilmelder du dig WHINN Matchmaking

  1. Klik ind på whinn.dk, hvor du registrerer dig – HUSK AT AFKRYDSE ’Matchmaking’.
  2. Herefter får du automatisk besked i din indbakke om, hvordan du kommer videre, bl.a. med at oprette din profil.

Det tager ca. 10 minutter at oprette din profil og det er vigtigt, at du også beskriver, hvad du søger og hvad du kan tilbyde (tænk: pitch). Hvis du søger nye relationer også internationalt, kan du evt. oprette på både dansk og engelsk.

Når du har oprettet din profil, kan du med det samme se andre profiler, aftaler møder – eller bare tjekke de andre deltagere.

Læs også Sådan får du mest ud af deltage på konference – både før, under og efter

Hvad er WHINN?
WHINN består af fem konferencespor med højaktuelle emner som digital sundhed, hjemmebaseret sundhedspleje, robotter og droner m.v., samt inspirende keynotes fra ind-og udland, matchmaking, udstilling og live-demonstrationer af løsninger og produkter og meget andet. Det overordnede tema for WHINN 2019 er: Better healthcare through future technology.

Læs mere på whinn.dk

WHINN Matchmaking gennemføres med Welfare Tech og Innovationsnetværket Danish Healthtech. 

Photo Credit – Ard Jongsma | WHINN
Kontakt: Lene Vistisen, netværksleder Danish Healthtech

Del gerne

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Close Menu
Tilmeld dig vores

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få udvalgte nyheder fra Danish Healthtech direkte i din indbakke.