Danish Healthtech er medfinansieret af Uddannelses- og Forsknings-ministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

En styrket national indsats for life science og velfærdsteknologi

2020 04 28 En styrket national indsats for life science og velfærdsteknologi

Hvad efterspørger de aktører, der arbejder med sundhedsinnovation? Det spørgsmål blev besvaret af flere end 500 aktører fra erhvervslivet, universiteterne, kommunerne og regionerne. Få svarene og bliv klogere på, hvad den nye nationale sundhedsklynge skal arbejde med.  

I løbet af 2020 samles alle regionale klyngeaktiviteter i nationale enheder, som et led i regeringens strategi for erhvervsfremme. Det gælder også for life science og velfærdsteknologi, hvor vi er flere aktører, der arbejder sammen om at konsolidere de regionale indsatser i én national sundhedsklynge.

For at sikre, at den nationale klynge bringer værdi for dem i private virksomheder, dem på universiteterne og dem i kommunerne og regionerne, har vi foretaget en undersøgelse, hvor vi har spurgt ind til deres behov og ønsker til den nye nationale klynge.

Flere end 500 respondenter har deltaget i undersøgelsen, der peger på 10 områder, der er stor interesse for, at den nationale sundhedsklynge varetager.

Fokusområderne er: 

  • Videnbro til vækst
  • Anvendelse af sundhedsdata
  • Afprøvning og implementering af velfærdsteknologi
  • OPI-samarbejde
  • Inernationalisering
  • Projektfinansiering
  • Match og netværk
  • Kommercialisering
  • Kapital
  • Grøn omstilling og cirkulær økonomi

 Få en kort præsentation af de 10 områder: Download pixibogen ved at klikke på billedet

Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Danish Healthtech, Welfare Tech, MedTech Innovation Consortium (MTIC) i Aarhus, Life Science Innovation Nord Denmark (LSI) i Aalborg og Copenhagen Healthtech Cluster (CHC) i København.

I de kommende måneder vil vi løbende informere mere om den nye nationale sundhedsklynge her på siden.

Del gerne

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Luk menu
Tilmeld dig vores

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få udvalgte nyheder og invitationer fra Danish Healthtech direkte i din indbakke.