Danish Healthtech er medfinansieret af Uddannelses- og Forsknings-ministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Til middag hos Danish Healthtech

WHINN 2019

I Danish Healthtech er der en række unikke tilbud, du kan drage fordel af. I denne artikel kan du læse om vores netværksmiddage i både ind- og udland. Dette er den første artikel af en serie.

Danish Healthtech faciliteter hyppigt netværksmiddage i forlængelse af arrangementer i både ind- og udland. Det skaber relationer mellem mennesker og styrker det professionelle netværk blandt nøgleaktører på en uformel og behagelig måde.

Den uformelle ramme skaber en anden form for relation. Der kan opstå uforudsete snitflader for samarbejde, fordi snakken også berører uformelle temaer og strækker sig over en hel aften.

Hvad siger gæsterne?
Susie A. Ruff, Executive Advisor, RUFF & CO, deltager ofte i uformelle netværksarrangementer og ser frem til at udvide sit skotske netværk den 3. marts 2020, hvor Danish Healthtech i samarbejde med Welfare Tech og Scottish Development International arrangerer en videnrejse fra skotske aktører, der afsluttes med en netværksmiddag i København.

 Jeg deltager meget gerne i netværksarrangementer i Welfare Tech regi – dette gælder både fact finding og market entry-ture og andre netværksaktiviteter. Det er en unik måde at møde medlemmer, som jeg ikke har mødt før, samt medlemmer fra internationale klynger. Dette har ført til nye samarbejder, som er med til at udvikle min virksomhed. Jeg vil glæde mig til at høre mere om Skotland og til selv at bidrage med viden fra mit eget felt, siger Susie A. Ruff fra RUFF & CO.

Også Bo H. Iversen fra Life Partners deltager flittigt i Welfare Techs netværksarrangementer. På WHINN 2019 deltog han sammen med sin kollega og udtaler:

Ved vores bord gik snakken hurtigt om både faglige emner, men lige så meget om alt muligt andet. Det gav nogle rigtig gode relationer, som der selvfølgelig kunne følges op på dagen efter med masser af smil på læben, men lige så meget i tiden derefter. 

Det er rart for alle parter – leverandør som kunde – at vi kan mødes under uformelle forhold, uden køb og salg fokus. Slappe af, hygge, grine og opbygge gode reelle tillidsfulde relationer, der kan bygges videre på og bruges i de rette situationer. Så må salget komme, hvis det kommer. Det er et andet forum, siger Bo. H. Iversen fra Life Partners.

Hvem henvender netværksmiddage sig for?
Netværksmiddage er til dig, der gerne vil udvide dit netværk med aktører fra både det private og offentlige samt det nationale og internationale. Du kan allerede nu tilmelde dig fire internationale netværksmiddage, hvor du kan udvide dit nordiske, tyske og skotske netværk (se mere nederst i artiklen).

Når du deltager i en netværksmiddag, får du et bedre personligt forhold til dine samarbejdsparterne, som så smitter af på det professionelle virke. Derudover er der rig mulighed for at møde potentielle samarbejdspartnere.

Hvad siger Welfare Techs internationale specialist?
Karen Lindegaard, international koordinator i Welfare Tech har afholdt og deltaget i mange netværksmiddage. Hun mener, at det at sidde om et bord og spise eller drikke kaffe er en vigtig mulighed for at komme tættere på et samarbejde:

Der opstår en helt anden stemning, når man spiser sammen, fremfor når man eksempelvis mødes på en messe eller i et mødelokale. Snakken bliver mere uformel og personlig, når hovedmålet ikke er at skabe forretning. Det kan godt være, at man ikke går fra bordet med en handel, men når man har siddet og sludret med en person, får man en god indgangsvinkel til at begynde en snak en anden gang, forklarer Karen Lindegaard.

Hun anbefaler, at man bruger en netværksmiddag til at lytte til de andre, og til at opbygge en uformel kontakt.

Hvornår kan du komme Til Middag hos Danish Healthtech?

27. februar 2020 i København: Velfærdens Innovationsdag

3. marts 2020 i København: Det skotske marked

23. marts 2020 i Hannover, Tyskland: Altenpflege

28. – 29. april 2020: Hannover, Tyskland: Deep Dive

5. maj 2020 i Göteborg: Vitalis

RUFF & CO og Life Partners er medlem af Welfare Tech, der indgår i Danish Healthtechs partnerkreds. 

Af: Julie Justi Andreasen, Danish Healthtech, juja@welfaretech.dk
Foto: WHINN 2019 af Ard Jongsma

Del gerne

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Luk menu
Tilmeld dig vores

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få udvalgte nyheder og invitationer fra Danish Healthtech direkte i din indbakke.