Danish Healthtech er medfinansieret af Uddannelses- og Forsknings-ministeriet og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

3D-print i sundhedssektoren: Forskerne skal også lære fra erhvervslivets udfordringer

Particle-3D_labo-billede-til-artikel-ofosbryb31ubtst4xtq323bezdomuc8mblm3s1rvc8

Forskningen inden for 3D-print bør have kommercielt fokus, og forskere skal være bedre til at samarbejde med erhvervslivet om de reelle udfordringer. Det mener to forskere, der arbejder med 3D-print til sundhedsområdet.

I Innovationsnetværket Danish Healthtech bringer vi private virksomheder, offentlige institutioner, klinikere og forskere sammen inden for 3D-print i sundhedssektoren. Hvor forrige artikelhandlede om 3D-print fra et leverandørperspektiv, belyser denne artikel 3D-print fra et forskerperspektiv. Vi har talt med Dang Le, adjunkt på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, og Morten Østergaard Andersen, lektor ved Institut for Kemi, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet. Begge har arbejdet på tværs af sektorer i en lang række projekter om 3D-print, og lægger vægt på at kommercielle forskningsprojekter kan være lige så relevante som akademiske forskningsprojekter.  

Dang Le modtog tilbage i 2014 Innovationsprisen af Det Strategiske Forskningsråd, forgængeren til Innovationsfonden, for forskning af særlig innovativ karakter. Med Dang Les egne ord betyder det, at den viden han har fundet frem til, ikke alene er ny men også kommercielt relevant. Læs mere om, hvordan Dang Les ph.d. blev til et firma. Med en bachelor i medicin, en kandidat i biomedicinsk teknologi og en ph.d. i nano-science har Dang Le en tværfaglig baggrund med stærk forbindelse til den rene medicin. Den store pulje af viden har givet grobund for nye ideer. Et tæt samarbejde med kontoret for Erhvervssamarbejde og Teknologioverførselpå Aarhus Universitet har understøttet, at Dang Le ikke alene kommer frem til ny viden, men til omsættelig viden, der kan bruges i kommerciel sammenhæng. Aktuelt er en af hans opfindelser inden for 3D print blevet licenseret ud til den danske Biotech virksomhed, Hyamedix.

Min uddannelse favner flere retninger og har naturligvis formet mig og den måde, jeg arbejder på. Det har betydet, at jeg også har haft erhvervslivet med som en afgørende faktor, når jeg har formuleret et projekt. Som forsker inden for ingeniørvidenskab, bør man altid stille sig selv spørgsmålet: Hvordan genererer jeg viden, der løser reelle behov i samfundet og som i forlængelse deraf er attraktiv overfor virksomhederne?, siger Dang Le. 

Hvor Dang Le i de seneste år har fokuseret på at samarbejde med veletablerede virksomheder, har Morten Østergaard Andersen fra Syddansk Universitet selv været med til at starte virksomheder. Han var med, da virksomheden Particle3D blev etableret. En virksomhed, der startede som et bachelorprojekt med Morten Østergaard Andersen som vejleder. Her blev de dengang studerende sat i kontakt med en kæbekirurg på Odense Universitetshospital, der efterlyste et materiale, som kunne 3D-printes. Materialet skulle være let at forme, og kroppen skulle kunne acceptere det. Det blev begyndelse på et spændende eventyr om kunstige 3D-printede knogler.  

Akademisk forskning vs. kommerciel forskning 
Udgangspunktet for virksomheden Particle3D var et forsøg på at imødekomme kæbekirurgen Torben Thygesens udfordring. På samme måde var der fokus på reelle problemer fra start, da Dang Le og hans team tilbage i 2015 modtog en Mærsk bevilling og etablerede et klinisk orienteret 3D printningslaboratorium med fokus på materialeudvikling.

Fokus på reelle behov understøtter, at man ender med en løsning, der har både nyhedsværdi og er opfindsomt og nyttigt. Der er en del, der prøver at lave patenter, som et biprodukt ud fra deres forskning, men det virker sjældent på samme måde. En opfinderforsker adskiller sig fra en ”almindelig” forsker ved at tage højde for eksisterende forskning, eksisterende patenter, og unmet needs helt fra starten af et projekt, siger Dang Le. 

For eksempel kan en lagkage med 153 lag have nyhedsværdi, men ville nok ikke have opfindelseshøjde. En kage man aldrig har set eller forestillet sig før, og som kun Tobias Hamann fra Den Store Bagedyst kan finde på, er opfindsom. 

Det er en præmis for det videre samarbejde, at produktet er innovativt og opfindsomt og dermed patentérbart, så virksomheden tør tage større chancer under udviklings- og godkendelsesarbejdet. Dette gør sig særligt gældende inden for Healthtech.

Identificer samarbejdsvirksomheder tidligt i processen 
For at forskningen skal kunne udmunde i kommerciel attraktiv viden kræver det, at projektet tilrettelægges efter hvilke projektressourcer, der er tilgængelige, dine kompetencer og markedet. Det bliver svært at arbejde videre med opfindelsen, hvis man ikke er i kontakt med en virksomhed, der kan produktudvikle på det. Virksomheden kan være med til opstille kriterier til produkt- og procesparametre, der kan gøre vejen til markedet og dermed patienten endnu kortere. 

Virksomheden du samarbejder med, vil spørge: Hvor mange kan du producere i timen? Et sådan spørgsmål bliver et kunstspørgsmål i forskning alene. Man er nødt til at tage producenternes krav ind, så produktet har en kortere vej ud til markedet, siger Dang Le. 

Når man samarbejder med en virksomhed, skal teknologien være så attraktiv så muligt, hvis den skal ud på markedet. Som forsker kan man hurtigt komme til at rode rundt med det samme projekt i 10 år, og det fører ikke nødvendigvis nogen egentlig samfundsmæssig eller akademisk værdi med sig i sidste ende. 

Et vellykket projekt kræver potentielle samarbejdspartnere, en god business case, en god opfindelse – som er stærk og kan klare sig patentvis. Der er naturligvis også en række ydre faktorer, der påvirker et forskningsprojekt. Måske er opfindelse god, men markedet er ikke klar, og der er ikke den rette samarbejdsvirksomhed. Der er mange forberedelser forud for at lave en opfindelse og kommercialisere den, siger Morten Østergaard Andersen. 

Mød din samarbejdspartner over midten 
Når du samarbejder og bygger vidensbro mellem sektorer som videninstitutioner og private virksomheder, er det afgørende at være opmærksom på at to kulturer mødes, og at man ikke ved hvordan det er over på den anden side. Det er to meget forskellige sfærer, der støder sammen. For eksempel har forskere på et universitet ikke det samme finansielle pres, som man oplever i en privat virksomhed.  

Det er vigtigt hverken at over- eller underdrive, hvor svært det er at samarbejde på tværs. Er der nogen, der bruger ordet ”bare” om de andres arbejdsopgaver, skal alarmklokkerne ringe, siger Dang Le.

I et interdisciplinært samarbejde, hvor man krydser fagligheder, mødes kompetencerne ofte på midten, men det gør ansvaret desværre også. Det viser sig ofte at være et problem, især når der opstår misforståelser. 

Jeg prøver altid på at møde mine samarbejdspartnere over midten og ikke bare på midten. Begge parter skal gøre sig umage for at krydse midten. Man bør sætte sig ind i hinandens arbejde, så man også er i stand til at sætte sig ind i den andens tvivlspørgsmål og ambitioner. Det indebærer også, at man træder ud at sin faglige komfortzone, siger Dang Le.

I et samarbejdsprojekt er det altså ikke tilstrækkeligt med et virksomhedsbesøg. Man bør læse og sætte sig ind i meget af det, den anden laver og således kun samarbejde om topekspertise.  

Kend din samarbejdspartners prioriteter 
En forsker har typisk tre til fem projekter ad gangen samt en række studerende, de vejleder. En forsker har altså altid en lang række forpligtigelser, og ligger topprioriteten ikke hos det givne projekt, går det måske langsommere end samarbejdspartneren havde forestillet sig og ønsker. 

Det er altafgørende at forventningsafstemme fra start og spille med åbne kort, hvis projektet ikke er topprioritet. Er man ærlig omkring sine prioriteter, bliver det ofte muligt at planlægge sig ud af, siger Morten Østergaard Andersen. 

Lige så vigtigt, det er at have styr på hinandens prioriteter, er det at anerkende forskernes forskellige styrker. 

Ligesom med andre professioner er der forskel på forskere. Nogen arbejder mere organiseret end andre, og er mere punktlige og systematiske. Andre er meget opfindsomme og måske mindre systematiske. Inden samarbejdet starter, er det svært at vide, hvilken type forsker, man skal samarbejde med. Ønsker man analyser, skal man have en punktlig og systematisk forsker. Skal man derimod have løst et teknisk problem, er det bedre med en opfindsom forsker, siger Dang Le. 

Søg patent 
I et projekt inden for Healthtech er det afgørende, at man ved projektets start er sikker på, at løsningen kan patenteres. To år efter patentansøgningen skal teknologien helst være ude at leve og dække de løbende patentomkostninger. Ellers er universiteterne meget tilbøjelige til at opgive patentansøgningen og teknologien bliver frigivet til offentligheden. Derefter vil der ikke være meget incitament for nogen til at udvikle videre på den.

Det er simpelthen for dyrt at udvikle uden patent inden for Healthtech, fordi det kræver en stor portion midler både i form af ressourcer og kapital at nå frem til et færdigt produkt. Hvis jeg forsker mig frem til et nyt materiale, er det altså afgørende, at der bliver taget patent på det, og har man ikke tænkt i de baner fra start, er løbet kørt, siger Morten Østergaard Andersen. 

Du bliver bedre og bedre
I dag arbejder Morten Østergaard Andersen på 3D-printede implantater til rekonstruktion af blødt væv. Hvor Particle3D dækker det hårde område som knogle, kan denne bløde teknologi benyttes, hvis du har fået fjernet underhud eller brystvæv. 

Dang Le forsker i udviklingen af 3D-printede biomaterialer til 3D celledyrkning mhp. lægemiddeludvikling. 3D-dyrkede celler in vitro opfører sig mere naturtro end flade udstrakte celler i en Petriskål. Lægemiddeltest på for eksempel 3D dyrkede leverceller kan derfor give data, der lægger sig nærmere op ad realiteterne i den menneskelige krop. Han har før arbejdet med direkte 3D printede celler, men nedprioriterede det i de tidlige faser.

Jeg forestiller mig ikke, jeg skal printe den ene slags celle efter den anden og udgive videnskabelige artikler, der ikke fører noget videre. Bevillingsgiverne ønsker som regel, at deres penge skal komme samfundet til gavn via den forskning, som de støtter. Det betyder, at forskerne har et ansvar for at tilpasse sig den proces, der fører forskningen fra laboratoriet til patienten – og det omfatter i høj grad forståelse for patentering og licensaftaler, siger Dang Le. 

Heldigvis bliver det lettere og lettere, jo flere gange man gør det. 

Da jeg lavede min første opfindelse, tænkte jeg det var min sidste, fordi jeg havde lagt så meget arbejde i det. Sådan hang det selvfølgelig ikke sammen. Jo flere gange man har været igennem møllen, jo lettere bliver det. Man bliver bedre til at identificere de problemer, man har profilen til at løse og til at få ideer, der kan få samfundsmæssig betydning og forberede en kommercialiserbar opfindelse, slutter Dang Le.

Gode råd

  • Overvej hvor du vil hen: Grundforskning vs kommercialiserbar forskning 
  • Identificer samarbejdsvirksomheder tidligt i processen 
  • Mød din samarbejdspartner over midten 
  • Kend din samarbejdspartners prioriteter 
  • Søg patent 
  • Husk du bliver bedre og bedre

Arbejdet med 3D-print i Innovationsnetværket Danish Healthtech. 
Deltag i High Tech Summit, hvor Innovationsnetværket er værter for et spor om 3D-print i sundhedssektoren. 

Læs artiklen 3D-print i sundhedssektoren set fra et leverandørperspektivskrevet på baggrund af arrangementet Potentialet med 3D-print i sundhedssektoren afholdt af Innovationsnetværket Danish Healthtech. 

Læs om Danmarks eneste Center for Industriel 3D-printetableret af Teknologisk Institut, partnere i Innovationsnetværket Danish Healthtech.  

Hold dig opdateret på Innovationsnetværket Danish Healthtechs hjemmeside, hvor der løbende vil blive annonceret arrangementer om 3D-print samt være mulighed for at indgå i et samarbejdsprojekt om 3D-print i sundhedssektoren. 

Skrevet af: Julie Justi Andersen, Konsulent, Innovationsnetværket Danish Healthtech, juja@welfaretech.dk 
Kontakt: Dang Quang Svend Le, Assistant professor, Orthopedic Research Laboratory, Aarhus University Hospital, ​dqsl@clin.au.dk
Foto: Particle3D

Del gerne

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Luk menu
Tilmeld dig vores

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få udvalgte nyheder fra Danish Healthtech direkte i din indbakke.